Kære spillere og forældre,
Vi er glade for at kunne meddele, at trænerteamet for ungdomsholdene nu er på plads, og vi ser frem til endnu en spændende sæson i Odense Basket!
- U15 Grøn fortsætter med Karthik, der allerede har gjort en stor forskel i klubben sidste sæson med sin energi og dedikation.
- U15 Gul overtages af Davidas, som i sidste sæson stod i spidsen for U17 Gul. Davidas kommer med en stærk baggrund som spiller i Litauen.
- U15 Rød får ny træner i Chris Christiansen, som bringer både solid trænererfaring og en masse basketball-erfaring fra sin egen spillerkarriere.
- U17 Gul fortsætter med Jeppe Ellemand, der bidrager med stor spillemæssig erfaring og engagement i udviklingen af vores ældre ungdomsspillere.
- U17 Rød fortsætter det gode samarbejde med Aaron Ricossa og Hartmann Felix, som begge har gjort et stærkt stykke arbejde i den forgangne sæson.
- Pigernes hold får ny træner i Mette-Emilie, som har både spiller- og trænererfaring med sig og er klar til at løfte pigernes hold videre i den rigtige retning.
Vi er stolte af den stærke og erfarne trænergruppe, vi nu har samlet – og vi glæder os til at komme i gang!
Tryouts til de forskellige hold starter mandag i uge 33, d. 18. august, og sæsonens Tip-off bliver d. 26. august. Hold jer opdateret på Holdsport for nærmere info.
Vi glæder os til at se jer alle i hallen!
Med sportslig hilsen
Odense Basket