Nyheder

Vellykket sæsonoptakt

1. okt. 2018, kl. 15.54

Sådan! 74:62 mod Bjerringbro Basket - i lørdags formåede klubbens højest rangerende herrehold at sikre sig de første to point i årets 2. division! Well done boys! 1 game = 1 win  

Den næste hjemmebanekamp spilles d. 27-10-2018, kl. 10:00 i H.C. Andersen Hallen! Kom glad! 

Lørdag, d. 29.09.18: Odense Basketball Klub 1 - Bjerringbro

26. sep. 2018, kl. 23.48

På lørdag starter 2. divisionen igen og vores 1. herrer er klar til at kæmpe om 2 vigtige point. Headcoach Dwayne Brown og spillerne ser frem til en succesfuld dag og håber på at kunne start godt ud i divisionen første kamp. 1. herrer får besøg af Bjerringbro Basket, og kampen sættes i gang kl. 12:00 i H.C. Andersen Hallen! Kom og understødt byens højst rangerede baskethold. Der er fri entre og sikkert lækkert basketball! Go Odense! 

Pokaldag i H.C. Andersen hallen - 15.09.18

17. sep. 2018, kl. 14.38

Så er det mandag igen. Og hverdagen er tilbage... MEN! Vi håber, at i alle sammen havde en fantastisk basketball-dag i H.C. Andersen hallen i lørdags!😊 Tre divisionspokalkampe, super god stemning, tilskuere i hallen, Fullcourt.dk på besøg👍, fede oplevelser, Ron Burstein -> first hall of famer i Odense Basketball Klub🏀👌, en sejr til 2. herrer mod Vejen Basketball Klub - BKV '81 og 3. herrer i lokalopgøret mod DSIO - De Studerendes Idræt Odense 😎💪. Forhåbentligt har i lyst til at møde op igen til de kommende kampe for byens basketball klub! 🔥



(Klubbens 2. herrehold vs. Vejen Basketball Klub)



(Klubbens første hall of famer - Ron Burstein)



(Brian Amondo aflever til Miks Roga i 1. herreholdets kamp mod BMI Bloodhounds)




Kampene i tal: 


Odense Basketball Klub 1 70-95 BMI Bloodhounds 


Odense Basketball Klub 2 73-57 Vejen Basketball Klub


Odense Basketball Klub 3 88-57 DSIO 



(Et tilfreds hold - klubbens 3. herrehold)

Hej! Jeg hedder Kim Malfroy!

7. sep. 2018, kl. 22.33

Klubbens damehold har i år fået en nye træner på sidelinjen. Han hedder Kim Malfroy  og har stor erfaring som træner. 




"Mit navn er Kim Malfroy, født i Belgien, og min interesse for sport startede allerede i 5 års alderen. Det var da jeg fandt den særlige kærlighed til 2 sportsgrene, fodbold og basketball. Jeg spillede fodbold fra 5 år til 11 år og derefter skiftede jeg til basketball, fordi jeg troede basketballspillet var meget sjovere end fodbold og stadig i dag elsker jeg dette spil.


Jeg spillede basketball fra jeg var 11 til 35 år og i min seniorkarriere repræsenterede jeg flere forskellige klubber. I juni 2018 flyttede jeg til Odense, og jeg er glad for at kunne være træner i klubben, hvor jeg kan give min erfaring videre. I min spiller- og trænerkarriere var jeg 5 gange mester, 2 gange som ungdomspiller, 1 gang som senior og 2 gange som coach for ungdomshold.





Jeg startede min basketball coach karriere, da jeg var 16 år og har udviklet mig gennem årene som coach ved at gå på adskillige træneruddannelser og klinikker, der bragte mig på et højt niveau af coaching i dag.
Min coachfilosofi er et resultat af alle de oplevelser jeg har haft i mit liv hidtil, både på og uden for banen i basketmiljøet og endda udenfor det. Min filosofi som coach er ikke endelig, hvilket betyder, at det er noget, der har udviklet sig gennem årene og vil fortsætte med at ændre sig, efterhånden som jeg bliver gammel og mere erfaren. Jeg vil gerne tro på, at jeg er en slags træner, som jeg gerne vil have haft, da jeg selv spillede. Med min ledelses stil, kerneværdier og holdværdier, spillerfærdigheder og praksis / spil retningslinjer, forsøger jeg at skabe det rigtige miljø for holdet til at blive succesfuldt, og spillerne skal få det bedste ud af det. Tanken er at vise spillerne, at dette er den bedste måde at få dem til at føle, at det er deres egen vej ved at lede dem til at følge din vej, deres vej, vores vej. Jeg kan ikke se mig selv som en ungdoms- eller en seniortræner. Hverken for mænd eller kvinder. Jeg tror en basketball coach er en basketball coach uanset hold eller køn du træner. Spillet er spillet. Der er ingen svaghed i at lytte til spillere eller andre trænere og diskutere med dem om din filosofi.


Odense damehold er et hold kombineret med erfarne spillere og universitetsstuderende, der spiller i 2. division.


Med holdet vil vi stræbe efter en god teamkemi. Det betyder:
1. Have det altid sjovt til træning og kampe, 2. Samarbejde i forsvar og angrebsspillet, 3. Vi ønsker at vinde hvert spil
."




Velkommen i klubben, Kim! 


  

15.9.18 - Stor pokaldag i H.C. Andersen hallen!

2. sep. 2018, kl. 22.24

Så er der tid til til pokalbold! Og det vil blive et brag af nogen kampe! Både klubbens 1., 2. og 3. herrer skal kæmpe om at nå i næste runde: 
Kl. 14:00: Odense Basketball Klub 2. herrer (3. div.) - Vejen (2. div.)  
Kl. 16:00: Odense Basketball Klub 1. herrer (2. div.) - BMI (1. div.) 
Kl. 18:00: Odense Basketball Klub 3. herrer (Serie 1) - DSIO (3. div.)


Kampene spilles d. 15.09.2018 i H.C. Andersen hallen - Tjørnehaven 175, Odense. 

Alle er velkommen til at være med og se kampene - entre er naturligvis gratis!  Der vil være mulighed for at få købt sodavand, øl og nogle småting.  Desuden vil der ske nogle sjove aktiviteter i pauser, hvor der vil være mulighed for at kunne vinde nogle præmier! 


Vi håber på en masse opbakning - har du lyst til at se noget basket? Kender du nogen, som vil se nogle pokalfights? Kom glad! Få fat i dine venner! Det bliver super fedt!

NY KLUB – NYT NAVN – NYT LOGO

13. aug. 2018, kl. 17.09

Odense Basketball Klub går ind i en ny tid. Efter at have været en afdeling under Fjordager Idrætsforening har vi efter nogle år truffet en beslutning om at drive klubben selv. Vi takker Fjordager for et godt samarbejde igennem årene og igennem det sidste års tid hvor vi har samarbejdet om at gå ind i denne nye fremtid. 


Basketball’en i Odense er i fremgang og samler vi alle medlemstal i både Odense Basketball, BørneBasket Odense og DSIO, så har vi faktisk det største medlemstal i 15 år. Og med tilblivelsen af denne nye klub er visionen at vi kun skal have flere til at spille verdens bedste sport. 


Men hvad betyder det så for dig som medlem, følger, forældre eller andet til vores klub? Lige til at starte med vil der være nogle administrative ting der er forandret og så må vi se hvad der eller sker med tiden. Har du lyst til at bidrage til den positive udvikling er du altid velkommen til at lægge frivillige kræfter i klubben. Tag endelig fat i os! :)


Odense Basketball Klub får et nyt logo og ny identitet. Farverne bliver sorte, blå og hvide. 
Disse farver kommer til at gennemsyre klubben i form af trøjer, bander, roll-ups, flyers og alt muligt andet. Odense Basketball Klubs tilstedeværelse skal mærkes ikke kun i hallen, men i fremtiden i hele Odense. 


Odense Basketball Klub vil drives igennem administrationsportalen holdsport.dk, hvilket også betyder at vi kommer til at få en ny hjemmeside, som i kan klikke jer ind på her: http://odensebasketballklub.dk/ (Under opbygning)


Holdsport tilstræbes at skulle være den primære kommunikationskilde fremadrettet på alle hold, 
og igennem hjemmesiden der automatisk opdateres fra holdsport vil du kunne se alle de aktiviteter der sker i klubben i løbet af året som de bliver oprettet. 


Med ny klub følger både nye og gamle bestyrelsesmedlemmer. 
I bestyrelsen for Odense Basketball Klub arbejder: 


William Bond – Formand 
Alkis Zimmermann – Næstformand 
Rikke Kjæp Hansen – Delt turneringsleder
Line Rugaard Grøsfjeld – Delt turneringsleder
Kim Vissing – Delt kasserer 
Virginie Bouchut – Delt kasserer 
Martha Marie Jensen – Arrangementsansvarlig 
Brian Damgaard – Dommeransvarlig 
Nicklas Elleby Arildsen – Suppleant 


I den kommende sæson har vi følgende hold tilmeldt til turnering: 
2. Division Herrer 
2. Division Damer 
3. Division Herrer 
2x Serie 1 Herrer
U15 Drenge Mesterrække (Årgang 04-05)
U15 Drenge Grand Prix (Årgang 04-05)
Piger Grand Prix (Piger 12-18 år)
Kørestolsbasket


Dertil tilbyder vi også disse hold: 
16-19 årige Herrer
Welcome U (Pay n play hold for dig der bare ønsker at hygge)
TeenageBasket på Rosengårdsskolen (13-19 år også for hyggens skyld)


Skulle der være børn der har lyst til at gå til basketball som er yngre så henviser vi til vores partner klub BørneBasket Odense, som kommer til at tilbyde børnehold 5-6 forskellige steder i Odense med det visionen om at alle børn skal kunne gå til basketball i nærområdet. Se mere på deres hjemmeside her: https://www.holdsport.net/klub/bornebasket-odense 
(Under opbygning)


Ønsker du at høre mere eller har du nogle spørgsmål, så tag fat i formand, William Bond på 20 84 56 15, william.bond.darum@gmail.com eller ved at skrive til os her på Facebook.

Træningsopstart i H.C. Andersen Hallen

13. aug. 2018, kl. 17.10

Så begynder træningerne i Odense Basketball Klub. 
Fra i dag starter seniorholdene og skulle du have lyst til at prøve basketball'en af, så tøv ikke med at kontakte os )


Mht. vores ungdomshold, så påbegynder de første træninger i næste uge. 


For de specifikke træningstider, se vores hjemmeside (Som vi er igang med at opdatere med trænere, holdinfo osv.).


Vi glæder os til den nye sæson med gode oplevelser!